Our server will be updated in 5 min., sorry for the bump and inconvenience.

Tilbage Lignende Motorbåd

Bavaria 33 Sport

  • Årgang 2008, Motorbåd til salg
  • Holbæk, Danmark

699.000 DKK

Bavaria 33 Sport Motorbåd 2008, med Mercury 5.0 MPI, 2x 260 HK motor, Danmark
Send E-mail

Sælger:

Thue

  • Danmark

Beskrivelse

  • DA
  • EN
  • SV
  • NL
  • DE

Bavaria 33 Sport – veludstyret sporty båd med joystick, 4 faste sovepladser og kun 330 motortimer Pris: 699.000 kr. Årgang: 2008 | 2 x 260 HK Mercury | Axius Joystick | Kun 330 timer | Hjemhavn: Holbæk Uanset om du er til fart og sportslig sejlads eller hyggelige ture og ferier med familien, får du her en båd, der kombinerer det bedste fra begge verdener. Med en topfart på 34 knob kommer du hurtigt frem til destinationen - samtidig med at det rummelige cockpit og den store solseng indbyder til afslapning, spisning og badeture. En sportslig motorbåd med masser af komfort og plads til at nyde både de korte ture og de lange sommerferier. Båden styres nemt vedhjælp af joysticket. Sejl sidelæns, skråt fremad, bak i en vilkårlig vinkel eller drej 360 grader om din egen akse. Joysticket er specielt fantastisk, når du ankommer til en ny havn eller skal lægge båden til og fra kaj/molen. Vores Bavaria 33 Sport fra 2008 sælges, fordi vi ønsker at skifte til en mindre båd. Da vi selv købte den, var et af vores vigtigste krav, at vi skulle have 4 faste sovepladser, så familien kunne tage på tur uden at skulle bygge salonen om til soveværelse. Det har vi været rigtig glade for – og kombineret med det store cockpit, to køleskabe, varme, pantry, bad og styring via joysticket, har vi haft masser af gode oplevelser på vandet. Nem at håndtere – også i havnen Båden har 2 x 260 HK Mercury 5.0 MPI benzinmotorer med Bravo 3-drev og kun ca. 330 motortimer. En af bådens helt store fordele er Mercury MerCruiser Axius joystick-systemet. Det giver mulighed for at manøvrere båden 360 grader og gør havnemanøvrer og sideværts bevægelse markant lettere. Det er en funktion, man hurtigt bliver glad for på en båd i denne størrelse. Et cockpit skabt til sommeren Cockpittet er et af de steder, hvor Bavaria 33 Sport virkelig kommer til sin ret. Her er seks siddepladser omkring spisebordet, ekstra siddeplads over for styrekonsollen og et førersæde, der kan drejes rundt og blive en del af siddegruppen. Når solen kommer frem, flyttes ryglænet på sofaen, og området forvandles til en stor dobbelt solseng – perfekt til en eftermiddag for anker. Der er desuden køleskab med fryseboks, vask og bord i cockpittet samt badeplatform med varmt og koldt vand i bruseren. Teak på badeplatform og sidedæk giver båden et flot og klassisk udtryk. Rigtig god plads under dæk Under dæk mødes man af en lys og rummelig salon med hele 192 cm ståhøjde. Her er sofa- og spiseområde samt et velindrettet pantry med endnu et køleskab med fryseboks, vask, el-/spritkomfur og mikrobølgeovn. Båden har to separate kahytter med døre, så man også har privatliv, når man er flere afsted. Master Cabin i stævnen har en rigtig dobbeltseng i fuld størrelse, mens agterkahytten har to senge, der kan samles til en stor seng på ca. 160 cm i bredden. Derudover er der separat toilet med håndvask og integreret bruser. En båd, der også kan bruges uden for højsommeren Med Wallas 30 DT dieselfyr med flere udtag kan sæsonen forlænges betydeligt i begge ender. Varmen fordeles både i cockpittet, i salonen og i kahytterne. Ud over almindelig landstrøm, er der et Efoy Comfort 140 brændselscelle-anlæg og solceller, der kan give strøm, når man ligger for anker. Løbende og professionelt vedligeholdt Båden har været løbende vedligeholdt og professionelt serviceret. Motorerne serviceres årligt, og båden har stået på land hver vinter med drevene afmonteret og motorerne vinterkonserveret. Bunden er malet hvert forår, og glasfiberen poleret. I 2026 har fribordet fået Nano Ceramic Coating, som beskytter overfladen og holder glasfiberen flot og skinnende hele sæsonen. Der isat 4 nye batterier i 2023 samt et forbrugsbatteri i 2026. Kvitteringer haves på det udførte arbejde. Udvalgt udstyr: • Mercury MerCruiser AXIUS joystick-styring med digitalt display • 2 x 260 HK Mercury 5.0 MPI • Bravo 3-drev • Kun ca. 330 motortimer • QL Boat Trim System / trimflaps • Simrad GO9 XSE kortplotter fra 2021 • Kompas • Wallas 30 DT dieselfyr med flere udtag • QL elektrisk ankerspil • Engbo ankerspil agter med Side-Power fjernbetjening • Efoy Comfort 140 brændselscelle-anlæg • Bærbare solceller • Landstrøm • 2 x Waeco køleskab, CR-80 og CR-50 • Mikrobølgeovn • El-/spritkomfur • Isotemp Spa vandvarmer • Sony 4 x 100 W stereo med Fusion-højttalere • Toilet med holdingtank og mulighed for tømning fra dæk/hav • Nyt toilet fra 2020 • Teakdæk på badebro og sidedæk • Elektrisk motordæksel • Solpude til fordæk • Stævnplatform med stige • Nyt bord på soldækket med sammenklappelige sider • Ny kaleche til hele båden fra 2022 • Nano Ceramic Coating på fribord i 2026 Der medfølger også stativ til vinteropbevaring på land, ca. 14 meter gummidækken til vinteropbevaring, nye fendere, poleringsmaskine samt diverse andet bådudstyr. Fakta Model: Bavaria 33 Sport Årgang: 2008 Længde: 33 fod Bredde: 3,45 m Dybgang: ca. 0,9 m Vægt: ca. 5.700 kg Motorer: 2 x Mercury 5.0 MPI, 260 HK Motortimer: ca. 330 Sovepladser: 4 faste i 2 separate kahytter Ståhøjde i salon: ca. 192 cm Hjemhavn: Holbæk Pris: 699.000 kr. Det er kort sagt en meget veludstyret Bavaria 33 Sport, hvor der er lagt vægt på både komfort, brugervenlighed og løbende vedligeholdelse. Den fungerer lige godt til en spontan aftentur, en weekend for anker eller en længere sommerferie med familien – og med fire faste sovepladser, to køleskabe, varme og gode opholdsarealer behøver man ikke pakke let. En båd, der er klar til mange nye oplevelser på vandet. Hynder har lidt patina og lanterne skal skiftes. Seriøse interesserede er meget velkomne til at kontakte os for yderligere information eller aftale om fremvisning i Holbæk.

Specifikationer Udstyr

Materiale / Målestok

Materiale

Glasfiber

Længde

10,40

Bredde

3,45

Vægt (kg)

5700

Dybgang

0,90

Motor / teknisk information

Motor

Mercury 5.0 MPI, 2x 260 HK

HK

520

Motor årgang

2008

Motor antal

2

Motor placering

Indenbords

Motor timer

330

Brændstof

Benzin

Cruise speed

20

Max. speed

34