Our server will be updated in 5 min., sorry for the bump and inconvenience.

Tilbage Lignende Speedbåd

Polar 17 Tromling Daycruiser Suntop

Nyrenoveret motor og Z-drev

  • Årgang 1972, Speedbåd til salg
  • Roskilde, Danmark

89.000 DKK

Polar 17 Tromling Daycruiser Suntop Speedbåd 1972, med Volvo Penta B20 AQ130B motor, Danmark
Send E-mail

Sælger:

Kim Mach Andersen

  • Sandvejen 7, Vindinge, 4000 Roskilde, Danmark
  • Tlf. - +4530301227

Beskrivelse

  • DA
  • EN
  • SV
  • NL
  • DE

Sjælden udgave af klassisk smuk åben daycruiser motorbåd med sundeck fra Polar mrk. Tromling 17 fod. Båden er designet af Jan Hermann Linge og er en tidlig specieludgave fra 1972 produceret i Arendal i Norge. Især bådens skrog og bund var helt revolutionerende på den tid. Se mere i facebookgruppen ”Team Linge design” og andre klassiske hjemmesider og artikler. Der er her vi har mange af vores informationer fra. Båden er totalrenoveret med nænsom hånd over de sidste fire år med respekt for designet og de originale materialer, så vidt det overhovedet har været muligt. Det gælder fx den ikoniske indenbords Volvo Penta AQ130B motor og det tilhørende Z-drev AQ270, det trefløjet original vindspejl, teaktræsrattet, teaktræsbadebroen og ikke mindst interiør, hynder mv. der i dag står virkelig flot. Originale emaljeemblemer er ligeledes bevaret, herunder emblemet med Linge design og produktionsnummeret fra 1972. Båden har ofte været genstand for mange spændende samtaler på havnen og kendere af Linge design, ved helt sikkert hvad der refereres til. Jan Hermann Linge var bl.a. også kendt for at have designet sejlbåden Solingen, som har hentet mange medaljer hjem igennem tiden. Mange af bådproduktionerne med hans design ender ofte på xxxling, ligesom denne Tromling. Det er alt sammen spændende læsning. Vi får desværre ikke prioriteret at få sejlet, så det vil betyde meget for os, hvis båden købes af en Linge entusiast, en Volvo Penta entusiast eller en samler med stor interesse i klassiske motorbåde. I hvert fald en køber som kan se værdien i denne perle. Det er simpelthen en båd man kommer til at holde af 😊 Båden har ikke sejlet mange timer efter istandsættelse og det er synd og skam for båden er utrolig funktionel, praktisk indrettet og nem at have med at gøre, både under sejllas og når den skal lægges i, eller tages op af vandet. Vinteropbevares i tør lade. Optages altid efter brug og opbevares på nyere tilhørende bådtrailer. Specifikationer: Indenbords motor Volvo Penta AQ130B 130HK, total nyrenoveret. Motor har ferskvandskøling samt elektronisk tænding og skylles naturligvis efter hver sejllas. Totalrenoveret motor, herunder nyt topstykke, lejer, cylinder, stempler, ventiler, pakninger, termostat osv. Regninger haves fra motorværksted. Ny udstødningsmanifold og knæ mv. AQ270 drev (nu med tilt-løft) også nyrenoveret – nye lejer, pakninger, filter osv. Indbygget 80l ståltank placeret midtskibs under dæk. Ny søvandspumpe og komplet nye instrumenter har været mest hensigtsmæssigt at skifte. Helt nyt startbatteri og ekstra brugsbatteri. Lade-relæ så startbatteri prioriteres inden brugsbatteri. Startbatteri fungerer perfekt og tappes derfor ikke for strøm. Ny Gamin kortplotter ECOMAP PLUS 42CV med Skandinavisk kort og ekkolod. Ny kaleche med ruder i ståhøjde og 3 mulige funktioner. Almindelig lukket, Biminitop (solsejl) eller solskærm og kun kaleche over styrepult. Automekaniske trim flaps (Smart Tabs) med automatisk indstilling af vinkel (trim) iht. Start når der planes op af vandet eller bare i sejle position. Stabilisere båden fantastisk under sejllas. Hurtig plane og topfart 30-35 knob. Dansk indregistreret meget fin nyere Variant landevejstrailer med bremser total 1350kg. med nyt LED lys, indbygget kuglelås og gangbro. Elektrisk i- og ophaler-spil med batteri placeret i aluminiums kasse for maksimal beskyttelse.

Specifikationer Udstyr

Materiale / Målestok

Materiale

Glasfiber

Længde

5,20

Bredde

2,10

Vægt (kg)

900

Dybgang

0,40

Motor / teknisk information

Motor

Volvo Penta B20 AQ130B

HK

130

Motor årgang

1972

Motor antal

1

Motor placering

Indenbords

Motor timer

16

Brændstof

Benzin

Drivaksel

Z drive

Kølesystem

Ferskvand

Cruise speed

25

Max. speed

35