Nordic Cruiser
Årgang: 2010
Skovshoved, Danmark
Motorbåd til salg
Nordic Cruiser er et godt bud på en båd for dem, der gerne vil have en mulighed for at komme på vandet uden for meget besvær. Med sit traditionelle og skandinaviske old-timer udseende er båden et stilfuldt alternativ til de mange anonyme masseproducerede plastbåde. Den henvender sig til mennesker, som nemt og hurtigt vil på vandet og ikke har brug for eller lyst til at fræse afsted med 25-30 knob. Den er helt ideel i snævre farvande som sunde og fjorde og konstruktionen giver også båden fornemme egenskaber i åbent vand, hvor den skærer sig blødt igennem søerne og aldrig banker. Samlekvaliteten er høj og alle detaljer fremstår gennemarbejdede og gennemtænkte. Bådens skrog er i glasfiber imens dæk, vindspejl og aptering er i teak og mahogni. Den firecylindrede Volvo Penta yder 55 hk, i kombination med det faste sejldrev er sin opgave voksen. Motoren er meget tyst ved lave omdrejninger og overbevisende i både acceleration og ved høj fart, pga. den specialtilpassede propel og de special monterede automatiske trimflaps. Agter er Nordic Cruiser forsynet med en badeplatform i teak. Den er bekvem, både når man går til og fra borde og naturligvis også, hvis man vil en tur i vandet. Badeplatformen er kombineret med en dør i hækken, som letter adgangen til og fra cockpittet. Cockpittet er relativt stort og giver på den måde plads til, at der kan være op til 8 personer ombord på dagsture. Der er en bænk, som går på tværs helt agter. I midten er der et bord, som er stort nok til, at der kan sidde otte-ti. Bordet kan endvidere bruges som en dobbelt bænk, hvor man sidder ryg mod ryg eller det kan omdannes til et sted, hvor man kan ligge og nyde solen. I bagbord side helt fremme imod kahytten er der et lille pantry med stålvask, gasblus og skuffer til tallerkener og bestik. Apteringen omfatter også et lille køleskab. Pantryet er ikke stort, men tilstrækkeligt til nogle dage ombord. Allerforrest er der to stole, som er lavet i vandfast kurveflet og som har et flot svunget design. Den detalje er med til at understrege bådens stil og giver cockpittet et let og luftigt udtryk. I kahytten er der køjepladser til to voksne og et barn, og der er fornuftigt med stuveplads under køjerne og i garderoben i styrbord side. Nordic Cruiser vejer kun 1.550 kg og kan derfor trailes vha den medfølgende trailer. Den kan monteres med to forskellige heldækkende kalecher. Video: https://www.youtube.com/watch?v=BWHCOPfNtrc
Materiale / Målestok
Materiale
Glasfiber
Længde
7,35
Bredde
2,35
Vægt (kg)
1550
Dybgang
0,65
Motor / teknisk information
Motor
Volvo Penta D2 - 55
HK
55
Motor årgang
2010
Motor antal
1
Motor placering
Indenbords
Motor timer
300
Brændstof
Diesel
Drivaksel
Sejldrev
Kølesystem
Ferskvand
Cruise speed
10
Max. speed
13
Generel bedømmelse
Skrog og Køl
Motor
Kahyt