Our server will be updated in 5 min., sorry for the bump and inconvenience.

Bianca 111 (bådplads i Kaløvig kan sælges med)

Årgang:  1986

Kaløvig, Studstrup, Dan...

Sejlbåd til salg

210.000 DKK

250.000 DKK

  • Sofie Lykke Sørensen
  • 8543 Hornslet
  • Danmark
Quick Contact, log ind Send E-mail

Bianca 111 (bådplads i Kaløvig kan sælges med)

  • Familiebåd
  • Klargjort til sejlads
  • En klassiker
  • Kvalitetsbåd
  • Lyn hurtig og stabil cruiser
  • Meget båd for pengene
  • Rummelig
  • Smukke linier
  • Stort cockpit
  • Stort pantry
  • Ikke ryger båd
  • Plads for den store familie
  • Agterkahyt
  • Skal sælges, hurtigst

OBS: Ønskes bådplads i Kaløvig lystbådehavn er her en unik chance for at komme foran i køen og få lov at købe pladsen inkl ekstra cm med. Det vil sige at man kan købe en plads til 3,2m, som der ellers er venteliste på . BIANCA 111 er en dansk bygget kvalitetsbåd designet af Elvström & Kjærulff. Det er en rigtig fin familiesejler kendetegnet ved de smukke linjer, rummelighed og særdeles gode sejlegenskaber. Den kommer let op i 7-8 knob på en krydskurs i frisk vind. Det er en sikker sejler og samtidigt en hurtig båd, der stadig kan være med på onsdagssejladserne. Denne Bianca 111 er løbende vedligeholdt – og har indenfor det seneste år bla. fået: -ny sprayhood, -cockpittelt og -bompresenning (endnu ikke monteret) -nyt toilet, -holdingtank, -ny lader og -opgradering af batteripakken. Membran til S-drev er fra 1998 og må påberegnes at skulle skiftes grundet alder. Den ser dog visuelt fin ud, og det er vurderet af bådsagkyndig, at den holder fint flere år endnu. Gummien er blød og fleksibel. Rullegenua er fra 2011 og fungerer super godt. Storsejlet kender vi ikke årstal på. Det kunne stå pænere, hvis man spørger en kapsejler eller ekspert i aerodynamik, men det fungerer perfekt og får let båden op i en cruisefart mellem 6-7 knob i 4 m/s. Man sejler fra de fleste andre lignende sejlbåde - særligt på kryds. Båden har rorpindsstyring og her er plads til alle i det dejlige store cockpit, der holder sig lunt og tørt med det nye fantastisk stor cockpittelt fra GP Covers. Båden er desuden udstyret med intet mindre end 7 velholdte selftrailing Two-Speed Andersen spil. Ankeret, med den lange kæde (40m) giver mulighed for trygt at ankre op hvor som helst i danske farvande. Dette giver nogle af de mest fantastiske naturoplevelser ved de skønne danske kyster. Om læ er båden traditionelt indrettet med pantry i styrbords side - udstyret med gaskomfur, gasovn, køleskab og håndvask. Kortbordet er placeret i bagbord side ved nedgangen. I salonen er der god plads på de langsgående sofaer omkring spisebordet. Toilettet er lige ved nedgangen fra cockpit og er let tilgængeligt og dejlig adskilt fra salonen. Der er dobbeltkøje i forkahytten samt en kæmpe køje i agterkahytten. Denne giver køjeplads i hele bådens bredde, således at der også er plads til de længste i denne bådtype. Der er ligeledes dejligt højt til loftet i hovedenden. – I alt med de to køjer i salonen rummer båden 6 gode sovepladser. Her er altså chancen for et erhverve sig en tidløs og smuk sejler, velholdt og veludstyret – 100 % sejlklar. Den kan besigtiges i Kaløvig lystbådehavn.

Specifikationer Udstyr

Materiale / Målestok

Materiale

Glasfiber

Længde

11,10

Bredde

3,20

Vægt (kg)

6800

Dybgang

1,90

Motor / teknisk information

Motor

Volvo Penta 2003

HK

29

Motor årgang

1986

Motor antal

1

Motor placering

Indenbords

Brændstof

Diesel

Drivaksel

Sejldrev

Kølesystem

Ferskvand

Cruise speed

6

Max. speed

10

Generel bedømmelse

Skrog og Køl

Motor

Kahyt

Mast og sejl