Our server will be updated in 5 min., sorry for the bump and inconvenience.

Sparkman & Stevens One Tonner

Årgang:  1963

Hvalpsund, Danmark

Sejlbåd til salg

320.000 DKK

  • Kjeld Bull Skafdrup
  • Asmildhøjen 13
  • 8800 Viborg
  • Danmark
  • +4540951067
Quick Contact, log ind Send E-mail

Sparkman & Stevens One Tonner

  • Klargjort til sejlads
  • En klassiker
  • Kvalitetsbåd
  • Liebhaveri
  • Lyn hurtig og stabil cruiser
  • Meget båd for pengene
  • Nyrenoveret kahyt
  • Nyrenoveret teakdæk
  • Perfekt langtursbåd
  • Smukke linier
  • Udstyrsstykke
  • Meget velholdt
  • Masser af udstyr
  • Langkølet
  • DA
  • EN
  • SV
  • NL
  • DE

Beskrivelse

Jettebeth IV er smuk gammel klassisk træbåd bygget til race - men funktionel til ferie. Og med flere bekvemmeligheder end man skulle regne med, af en båd fra den tid. Efter at have slebet, malet, lakeret, repareret, ombygget og nusset på båden i 5 år, må jeg konstatere, at det ville være bedre ikke at have et job, så man kunne hellige sig sejlerlivet og det at have en træbåd fuldt. Jeg må bare konstatere, at sådan er det ikke. Vi får simpelthen brugt båden for lidt - sammenlignet med indsatsen. Og det er synd, den skal bruges! Og den sejlet hurtigt! Og godt! Specielt i halvhårdt vejr. Jettebeth IV er bygget på Thurø hos Aage Walsted i 1963 sammen med søsterbåden Diana III efter Sparkman og Stephens design til 1 ton klassen. De havde begge meget succes ved kapsejladser de første år efter søsættelsen - men måtte med blykøl, mahogni skrog osv i årene der fulgte, se sig distanceret af de nye smarte og lette glasfiberskrog. Diana III var til salg for et par år siden - om den blev solgt ved jeg ikke. Der var åbenbart betydelige skader til skroget, der ville blive uhyggeligt dyre at reparere. Sådanne skader har Jettebeth ikke! Den er så ordnet og vedligeholdt som en gammel træbåd kan være - hvis der også skal være tid til at sejle med den. Der er ikke noget at komme efter. Og den ville kunne krydse Kattegat i morgen og tage på tur i Skærgården. De sidste 5 år er den løbende vedligeholdt. Med flere store reparationer og forbedringer til følge. Skroget: Udvendigt vedligeholdt med lampeolie/linolie hvert år og så ny fouling. Skader hvor de gamle fartmålere sad er udbedret med fisk/klodser på korrekt vis. Løftezonen lige bag blykølen er med nyt egestykke og rustfri stål kapsel. Rådskade over motoraksel udskiftet med nyt egetræ. Roraksel stabiliseret med stålflanger og gennemgående bolte. Selve roret er restaureret og med nye specialdrejede lejer i bronze. Over vandlinjen er skroget hvidmalet og holdt løbende vedlige. For at skåne ved havnemanøvrer er der påsat fenderliste i zipo mahogni med messing liste. Rådskade ved agterende er udbedret med nyt skvatbord i teak. Rådskade i stævn er udbedret med nyt stævntræ i eg - med forlængelse af stålfitting der holder prædikestol og rulleforstag. Motor: Volvo Penta D1 30B på 27 hp - diesel. Fra 2007. Men ikke brugt før 2020 hvor jeg købte båden. Den havde da stået i hal alle årene pga sygdom hos forrige ejer. Motoren er løbende vedligeholdt med olie, kølevæske, impellere og filtre. Suppleret med nye slanger da motoren blevet taget ud i 2022 for at skifte motorophæng. Brugt cirka 1000 timer. Spinder som en mis. Dieseltanken: Opgraderet med inspektions luge og let adgang fra cockpittet i 2023 med specialdæksel. Dækket: Teaktræsdækket er nynåddet og slebet i 2022. Dette kan næppe gøres igen! Der skal der overvejes anden løsning - eller den radikale løsning: nyt teakdæk, Søgelænder skiftet. Originale fittings overalt i bronze. Kahytten udvendigt i lakeret mahogni/hvid. Dækslugen renoveret med perspex luger og nye beslag. Mast: original aluminium - med nye specialfittings i toppen, drejet i bronze og rustfrit stål. VHF antenne monteret i toppen af masten. Nye stag agter og sider. Både korte og lange. Forstaget er furlex af “nyere” dato. Sejl: Mange. Gamle. Storsejlet løbende renoveret. Ingen skader. Rulleforsejl med ny uv sol beskyttelse. Ingen skader. Stor nyere genua. 2 gamle men velfungerende spilere. Alt tovværk velfungerende. Generelt alt tilbehør. Flere ankre. Elektrisk Lewmar ankerspil. CQR anker. 40 m galv. ankerkæde. 2 stålankre til Skærgården. Flag. Bådshage. 5 Viking redningsveste. VHF med gps. Stor nyere Garmin med ekkolod. Liner til spilere. Liner til fortøjninger. Osv. Kahyt: Veludstyret køkken med svensk spritkomfur. Varmt og koldt vand. Store vandtanke. Også via Solpanel. Alt i gryder, potter, pander og bestik og service osv. Alle glastyper og minibar. 6 sengepladser med blåt ældre betræk. Ingen store pletter eller skader. Flotte messing lamper. Hæve sænke bord. Toilet med kemitoilet. Det originale til udskyl kan følge med. Generelt er kahyt som originalt i hvidt og lakeret mahogni. Køleskab. Navigationsplads - omend lille. Og flere hundrede ting oveni. Og det er blot status lige nu. Med en sådan træbåd er der altid en nice to do liste - og en need to do liste. Er du/I blevet nysgerrige? Så ring eller skriv og stil spørgsmål. Jeg kender næsten hver en bolt og skrue. Disclaimer: Du/I skal elske slibepapir, lak og gør det selv projekter. Selvom jeg er kommet langt - er der stadig altid noget nyt og spændende der skal fixes hvert år. Og det ER sjovt - hvis man kan lide den slags. Jeg kan, men har ikke tid nok. Tanken kunne være opmagasinering til jeg blev pensioneret. Men jeg er ikke sikker på at den har godt af så lang tid på land igen. .

Specifikationer Udstyr

Materiale / Målestok

Materiale

Træ

Længde

10,98

Bredde

2,90

Vægt (kg)

7500

Dybgang

1,60

Motor / teknisk information

Motor

Volvo Penta D1 30b

HK

27

Motor årgang

2007

Motor antal

1

Motor placering

Indenbords

Motor timer

1000

Brændstof

Diesel

Drivaksel

Fastaksel

Kølesystem

Ferskvand

Cruise speed

6

Max. speed

8

Generel bedømmelse

Skrog og Køl

Motor

Kahyt

Mast og sejl