Our server will be updated in 5 min., sorry for the bump and inconvenience.

Tilbage Lignende Sejlbåd

Bavaria 340 Caribic

Familievenlig og stabilt sejlende

  • Årgang 1990, Sejlbåd til salg
  • Nykøbing Falster, Danmark

250.000 DKK

Bavaria 340 Caribic Sejlbåd 1990, med Volvo Penta MD2003 motor, Danmark
Send E-mail

Sælger:

Privat sælger

  • Danmark

Beskrivelse

  • DA
  • EN
  • SV
  • NL
  • DE

Båden er bygget i den gamle og solide Bavaria-kvalitet med solid glasfiber og konstruktionsløsninger. Den er stabil og velsejlende med en fornuftig fart for en familiebåd. Båden står med nyere rullefok og ældre storsejl. Der medfølger spieler og genua udover. Storsejlet tåler lidt småreparation men er anvendeligt til tursejlads. Der er lazypack og lazyjacks fra Resen-Sail. Alle fald og hal er ført til cockpit og der er rigtig gode trimmuligheder. Der er skiftet forstag og hanefod i den stående rig samt enkelte vantskruer. Båden er virkelig nem at håndtere for 2 personer eller alene. Vi har sejlet med børnene på sommerferier i Danmark, lidt lokale kapsejladser, og så har den været et skønt lille ”sommerhus” der kunne få aftensmaden en tilfældig onsdag, til at være lige lidt mere hyggelig. Virkelig rummelig om læ med god ståhøjde og gulvplads. Der er rigeligt med vinduer som giver godt med lys og udluftning på de varme sommerdage. Der er en god siddegruppe, langskibspantry med køleboks, dobbeltvask, nyere gaskomfur med dobbeltblus. Rummeligt kortbord med god plads til kortmateriale og andet udstyr. Fornuftigt toilet med holdingtank, vask og spejl. 3 kahytter med god plads til 2 i hver. (2 agterkahytter og 1 forkahyt) I forkahytten er der vask og spejl, god stuveplads til tøj. Under køjen er der god opbevaringsplads. De to agterkahytter er ligeledes med hylde og skabe til opbevaring. Cockpittet er med fornuftig siddeplads og med foldebord. Ældre cockpittelt som er brugbart. Agter er der badeplatform med badestige. Teakdækket er af ældre dato og nogle fuger trænger til udskiftning. Vi har aldrig haft utætheder forbundet med det. Bunden blev i foråret 2022 slebet helt i bund, primet og med frisk bundmaling. Kølen er af t-typen der ikke stikker så dybt men giver rigtig fin stabilitet under sejlads.

Specifikationer Udstyr

Materiale / Målestok

Materiale

Glasfiber

Længde

10,75

Bredde

3,45

Dybgang

1,80

Motor / teknisk information

Motor

Volvo Penta MD2003

HK

28

Motor årgang

1990

Motor antal

1

Motor placering

Indenbords

Brændstof

Diesel

Drivaksel

Sejldrev

Kølesystem

Saltvands

Generel bedømmelse

Skrog og Køl

Motor

Kahyt

Mast og sejl