Our server will be updated in 5 min., sorry for the bump and inconvenience.

Tilbage Lignende Sejlbåd

Nauticat 33 1977

  • Årgang 1977, Sejlbåd til salg
  • Ry, Danmark

225.000 DKK

Nauticat 33 1977 Sejlbåd 1977, med Ford 2712E motor, Danmark
Send E-mail

Sælger:

YachtBroker - Midtjylland

  • Jimmy Frisk, 8000 Aarhus C, Danmark
  • Tlf. +45 93858838

Beskrivelse

  • DA
  • EN
  • SV
  • NL
  • DE

Nauticat 33 – 1977 Klassisk finsk motorsejler med sjæl, historie og komfort til langfart eller flydende sommerhus Leder du efter en solid og karakterfuld motorsejler med masser af charme og personlighed? Så er denne Nauticat 33 fra 1977 et sjældent fund. Nauticat 33 er en legende blandt motorsejlere. Den blev bygget på det anerkendte Siltala-værft i Finland, hvor kvalitet, sødygtighed og godt håndværk var i højsædet. Modellen blev produceret fra begyndelsen af 1970’erne og op gennem 80’erne – og opnåede hurtigt ry som en af de mest velsejlende og komfortable motorsejlere i sin klasse. Over 1.200 stk. er bygget, og mange sejler stadig verden rundt i dag – et vidnesbyrd om både kvalitet og holdbarhed. Indretning – en flydende sommerbolig Nauticat 33 er kendt for sin gennemtænkte og rummelige indretning, som gør den ideel til både korte ture og længere ophold ombord – året rundt. Styrehus/pilothouse: Høj komfort i al slags vejr. Godt udsyn hele vejen rundt, solidt teakrat og fuld motorkontrol. Herfra kan båden sejles tørt og varmt, selv i hårdt vejr. Salon og pantry: Nedgang til hyggelig salon med spiseplads, langsgående pantry (gasblus, vask, køleskab, god opbevaringsplads) og masser af naturligt lys. Forkahyt: Traditionel V-køje med skabe og hylder – perfekt til gæster eller børn. Agterkahyt: Ejerens kabine med 2 enkeltsenge og toilet. Materialer: Klassisk skandinavisk interiør i massiv teak, som kun bliver smukkere med årene. Alt i alt en varm, maritim og indbydende atmosfære. En båd med karakter Denne Nauticat 33 har været ejet af passionerede sejlere, som har passet godt på hende gennem årene. Hun sejler stabilt og trygt – også i grov sø – og kombinerer fordelene ved både sejl og motor. Med den kraftige motor og rigelig tankkapacitet kan man sejle lange stræk uden at være afhængig af vinden, men når sejlene sættes, går hun roligt og sikkert gennem vandet. Båden er inden for de sidste ca. 10 løbende opdateret med bl.a.: Kortplotter 2016 Batterilader 2017 2 forbrugsbatterier 2025 Storsejl og rulleforsejl Elvstrøm 2016 (ikke brugt meget) Nye borde og gardiner Der medfølger vinterstativ og presenning Dette er en båd for den modne sejler, der sætter pris på håndværk, komfort og klassisk stil – og som gerne vil sejle hele sæsonen, uden at være afhængig af sommervarmen og i ly for vejr og vind.

Specifikationer

Materiale / Målestok

Materiale

Glasfiber

Længde

10,10

Bredde

3,25

Vægt (kg)

7800

Dybgang

1,50

Motor / teknisk information

Motor

Ford 2712E

HK

80

Motor antal

1

Brændstof

Diesel