Our server will be updated in 5 min., sorry for the bump and inconvenience.

Hanse 545

Årgang:  2010

Ishøj, Danmark

Sejlbåd til salg

2.450.000 DKK

  • YachtBroker Network
  • Islandsvej 5
  • 5700 Svendborg
  • Danmark
  • +4527134444
Quick Contact, log ind Send E-mail
  • DA
  • EN
  • SV
  • NL
  • DE

Beskrivelse

Hanse 545 – En sjælden perle designet af Judel/Vrolijk & Co, her i et eksemplar med totalt tre ejere som løbende er blevet opdateret og opgraderet. Denne unikke Hanse 545, en sjældenhed på det danske marked, er designet som en performance sailing yacht med kompromisløs komfort. Skabt af det anerkendte Hanse Yacht værft, kombinerer denne yacht elegant design med enestående sejlegenskaber. Yachten har et moderne udtryk med sit rummelige cockpit, dobbelte ror og en stor foldbar badeplatform. De stilfulde ovenlys og store skrogruder sikrer et fantastisk lysindfald, mens de tekniske løsninger garanterer suveræn sejlføring. Bådens layout giver komfortable rammer for op til seks personer i tre dobbeltkøjer. Kaptajnskabinen, placeret forrest i båden, har eget toilet og bruser, mens to rummelige gæstekabiner er placeret agter. Pantryet er placeret til styrbord ved indgangen og er yderst veludstyret med to køleskabe, to frysere, en 3-brænders gaskomfur med ovn, mikrobølgeovn og rigelig arbejds- og opbevaringsplads. Til bagbord findes et navigationsområde, der også indeholder yderligere to køleskabe, mens et toilet med bruser er placeret længere agter. Salonens layout tilbyder både en L-formet sofa med bord til bagbord samt en komfortabel sofa til styrbord, hvilket skaber en hyggelig atmosfære ombord. Et karakteristisk træk ved Hanse-serien er den selvslående fok som standard. Alle liner er ført til rorsmanden, hvilket gør det muligt at sejle båden med en lille besætning uden at forlade cockpittet. Denne model er desuden udstyret med en kraftfuld Yanmar 110 HK ferskvandskølet dieselmotor samt både bow- og hækthruster, hvilket gør båden utrolig let at manøvrere og håndtere. Cockpittet er designet med komfort i tankerne og indeholder specialsyede cockpitpuder, to daybeds under den store sprayhood samt en stor solseng foran. Følgende fremhæves ved netop dette eksemplar: - Riggen har været afmonteret hvor masten blev malet samt elsystemet og lanterne udskiftet (2021) - Elvstrøm EPEX stor og forsejl (2021) - Sprayhood med sol- og myggenet hele vejen rundt (2021) - Hynder foran sprayhood kan overdækkes med et bomtelt fra mast til sprayhood (2021) - Cockpittelt med afsæt i biminien hele vejen rundt (2021) - Tovværk udskiftet (2021) - Ruftaget malet sort (2021) - Batteripakke samt navigationsudstyr udskiftet til Garmin (2020) - Fjernbetjent autopilot, ny motordisplay og thrusterstyring (2021) - Elsystemet gennemgået (2021) - Skroggennemføringer skiftet (2021) - Betjening af diverse lys på panel ved cockpitbord (lys i mast, bom og ved cockpitbord) - Aircondition i skibet - Siddegruppen renoveret med nyt skum betrukket i naturlæder inkl. hynder og gulvtæppe (2021) - Topmadrasser fra Dunlopillo Hanse Yachts, kendt for deres håndværk og kvalitet, produceres ved Østersøkysten i Tyskland. Hver yacht er bygget efter bestilling med høje standarder for ingeniørkunst og finish, og takket være omfattende tilpasningsmuligheder er hver Hanse helt unik.

Specifikationer Producent

Materiale / Målestok

Materiale

Glasfiber

Længde

16,08

Bredde

4,98

Vægt (kg)

20200

Dybgang

2,48

Motor / teknisk information

Motor

Yanmar 4JH4-Hte

HK

110

Motor antal

1

Motor placering

Indenbords

Brændstof

Diesel