Our server will be updated in 5 min., sorry for the bump and inconvenience.

Tilbage Lignende Sejlbåd

Jeanneau Sun Magic 44

Langtursklar

  • Årgang 1990, Sejlbåd til salg
  • Aarhus, Danmark

625.000 DKK

Jeanneau Sun Magic 44 Sejlbåd 1990, med Yanmar 4JH-TE motor, Danmark
Send E-mail

Sælger:

Privat sælger

  • Danmark

Beskrivelse

  • DA
  • EN
  • SV
  • NL
  • DE

Drømmer du om at sejle langtur, så kig med her. Om halvanden måned vender Solar hjem til Danmark efter at have været en tur til Caribien og retur igen. Vi købte båden i 2023 med henblik på denne tur, og det er nu tid til at den skal videre til nye, eventyrlystne sejlere. Båden er sat op og klar til langturssejlads. Lige nu er vi på øhop på Azorerne, og vi planlægger at være helt hjemme i Danmark medio juli. Dette er en solid fransk båd med gode sejlegenskaber, god plads om læ og en fin ståhøjde. Båden er bygget i glasfiberlaminat (sandwich) og der er rigeligt af den, da den er fra en tid hvor man ikke sparede på materialerne. Båden har kort lateralplan, det vil sige kort køl og spaderor, hvilket gør den nem at manøvrere, uden der gås på kompromis med stabiliteten. Der er i alt fire kahytter, ni sovepladser og to toiletter. Om læ ses det, at Solar er en ældre dame, men med alderen in mente, er den pæn i aptering. Båden blev oprindeligt bygget til charter, men efter blot 1 års chartersejlads blev båden hentet til Danmark og den har været 1 ejers båd indtil 2018. Vi er 3. ejere af båden, så chartersejladsen har heldigvis ikke sat nogle spor på Solar. Motoren er en yanmar 4jh-te 55hk, timetælleren stoppede på 4677 før 2020, så den har nok gået mellem 5-6000 timer. Til trods for dette er den i tip top stand. Vi har sejlet båden siden sommeren 2023, og den har aldrig voldt os et eneste problem! Alt service er overholdt og motoren er gennemgået af fagperson i 2024 hvor der også blev sat helt nye dysespidser i. Vi ønsker at Solar kommer godt videre og vi vil gerne at de nye ejere at trygge ved at sejle ud på stort vand igen hvis dette er ønsket. Hvis vi skulle sejle jorden rundt, så er der nogle enkelte forbedringer som vi ville gå i kast med før afgang. Vi har en besigtigelsesrapport liggende fra 2023, denne kan sendes ved interesse, den er dog ikke up to date, da stort set alle anmærkninger fra rapporten er ordnet efter rapporten er udfyldt. Roret trænger til ny rorbøsning. Der er en lille smule slør, dette er ikke blevet værre de 15.000 nm vi har sejlet, og det er ikke noget problem for styreegenskaber, men vi anbefaler at skifte dette alligevel. Storsejl kører ikke op ligeså smooth som man kunne ønske sig, så måske et par nye slæder i. Da sejlet er helt nyt vil vi snakke med sejlmager om dette når vi kommer hjem, så måske er det allerede fikset når i kigger forbi. Hynder i salon er trætte og selvom syprojekter ombord altid er hyggeligt, så vil vi anbefale at ompolstre disse. Nyt bimini stof, dette er ved at være slidt, den gør dog stadig det den skal. Båden er gjort langtursklar siden 2018, så alle opgraderinger er forholdsvis nye. Her følger et udsnit: Ny stående rig (2025) Ny furler (2025) 3-bladet Flexofold propel (2024) Ny Enoovn og komfur (2024) Ny Sprayhood (2024) Nyt storsejl (2024) Ny lazybag (2024) Nyt toilet (2024), pumpe på 2. toilet også skiftet i 2024. Ny Raymarine AXIOM plotter (2024) Ny Raymarine Quantom 2 Radar (2024) Ny VIKING redningsflåde (2024) Targabøjle med 400 watt solceller 2020 3 * 100 ampere lithiumbatterier der i skrivende stund har været igennem 200 cyklusser, ifælge producenten klarer de omkring 600, så der er gode batterier til en hel jordomsejling og mere til. Selvfølgelig med BMS og bluetooth, således at man hele tiden kan følge med i batteristand. Viking 6 personers redningsflåde Juli 2024. 25 kg Rocna anker med 60 meter 10mm kæde + tovværk fra 2020. Ny course computer til autopilot i 2025. Originale vandtanke i rustfrit stål renoveret af smed i 2024. Beslag til at sætte stormfok eller inderfok hvis man ønsker at sejle med 2 forsejl lavet af smed i 2024. Dette er mega fedt, da man hurtigt kan sætte stormsejl uden at fjerne genua. Alt i sikkerhedsudstyr (satellittelefon, epirb, mob grej med mob1, starlink der er konverteret til 12V, grabbags med alt i nødblus osv, redningsveste af ældre dato og meget mere). Sejlgadaroben er i god stand og indeholder: 125% genua som er brugt på det meste af vores tur det seneste år, stadig i god stand og uden skader. 100% genua brugt 10 dage på nordatlanten. Fok aldrig brugt Stormfok aldrig brugt Lille jib brugt som inderfok ca 20 gange, ellers aldrig brugt. Stor genakker, meget brugt men fungere upåklageligt og giver masser fart i let vind. Lille genakker, let brugt Storsejl fra 2024 der har sejlet en tur til og fra Caribien, stadig rigtig god stand, lavet til langtur, altså tykt og robust. Ingen skader. Vandkapacitet: 496 L Dieseltank: 220 L Båden kommer på land i starten af august og kan ses i Århus. Ved interesse kontakt os venligst pr mail eller telefon, så sender vi en fyldestgørende udstyrsliste din vej (den er lang). Herunder findes også en løsøre liste der kan tilkøbes til en god pris med paddleboard, dinghy fra qiucksilver med fast aluminiumsbund, 15hk 2-takts suzuki motor fra 2020, fiskegrej der sørger for at de store +100 kg fisk kan landes, harpuner, svømmefødder og alt muligt andet fedt grej til langturssejleren. De bedste hilsner Jonas og Anders. Kontakt: Tlf: 0045 30956867 Email: [email protected] Vi er stadig på tur, men svarer hurtigst muligt. Ved anmodning om flere billeder eller videofremvisning, skriv :)

  • Familiebåd
  • Giv et bud
  • Klargjort til sejlads
  • Kvalitetsbåd
  • Let at manøvrere
  • Meget båd for pengene
  • Nyrenoveret rig
  • Perfekt langtursbåd
  • Rummelig
  • Salon m/ U- sofa
  • Ikke ryger båd
  • Topklargjort
  • Plads for den store familie
  • Udrustet til langtur
  • Meget velholdt
  • Masser af udstyr
  • Rigget til jordomsejling
  • Nye sejl
  • 4 kabiner
Specifikationer Udstyr

Materiale / Målestok

Materiale

Glasfiber

Længde

13,10

Bredde

4,25

Vægt (kg)

10500

Dybgang

2,12

Motor / teknisk information

Motor

Yanmar 4JH-TE

HK

55

Motor årgang

1990

Motor antal

1

Motor placering

Indenbords

Brændstof

Diesel

Drivaksel

Fastaksel

Kølesystem

Ferskvand

Generel bedømmelse

Skrog og Køl

Motor

Kahyt

Mast og sejl