Our server will be updated in 5 min., sorry for the bump and inconvenience.

Tilbage Lignende Motorbåd

Storebro

  • Årgang 1964, Motorbåd til salg
  • Vestsjælland, Danmark

493.990 DKK

(66.380 EUR)
Storebro Motorbåd 1964, med Volvo Penta Tamd 63P-A
 motor, Danmark
Send E-mail

Yachtbasen Aps

  • Marselisborg Havnevej 16, 8000 Århus C, Danmark
  • Tlf. +4522316264

Beskrivelse

  • DA
  • EN
  • SV
  • NL
  • DE

Storebro Kungsörnen Orion – en yderst sjælden klassiker Her udbydes en helt særlig liebhaverbåd fra det anerkendte svenske Storebro-værft. Kungsörnen Orion er skabt til den kræsne køber, der værdsætter klassiske linjer, gedigent håndværk og maritim historie – men som samtidig ønsker en båd, der er velegnet til komfortable længere ture. Båden er bygget i 1964 og er gennem årene blevet løbende vedligeholdt, opdateret og omfattende renoveret. Resultatet er en klassisk motorbåd, der i dag fremstår i rigtig flot og velholdt stand, samtidig med at dens oprindelige karakter og eksklusive udtryk er bevaret. Kun 3 eksemplarer bygget Kungsörnen Orion er en særdeles sjælden model. Der blev efter det oplyste kun bygget tre eksemplarer, hvilket gør dette til en unik mulighed for at erhverve et stykke skandinavisk bådhistorie. Netop dette eksemplar må betegnes som særligt interessant, da der gennem tiden er investeret betydeligt i vedligeholdelse og større renoveringer. Tidligere ejere har ført en omfattende liste over det udførte arbejde. Blandt de større arbejder kan nævnes udskiftning af teakdæk, dele af skrogets beklædning, renovering af fribord, udskiftning af køl og vinduer samt en lang række øvrige forbedringer og vedligeholdelsesarbejder. 740 hk Volvo Penta I 2006 blev båden opgraderet med to Volvo Penta TAMD 63P-A motorer på hver 370 hk, hvilket giver en samlet motorkraft på hele 740 hk. Motorerne er bundsolide og fremtræder i god stand. Kombinationen af det klassiske Storebro-håndværk og de nyere, kraftfulde Volvo Penta-motorer gør Kungsörnen Orion til langt mere end blot en smuk klassiker – det er en båd, der også indbyder til længere sejladser og mange timer på vandet. Rummelig og komfortabel indretning Ombord finder man et stort og indbydende cockpit med god plads til ophold og hyggelige stunder på vandet. Agterkahytten byder på to sovepladser samt eget toilet. I forkahytten findes en dobbeltseng placeret i stævnen, mens den rummelige salon har komfortable siddegrupper, der kan omdannes til yderligere fire sovepladser. Derudover er båden indrettet med pantry samt separat toilet med vask, hvilket gør den særdeles anvendelig til både weekendture og længere ophold ombord. En båd for liebhaveren Kungsörnen Orion er ikke en båd, man møder hver dag. Kombinationen af den ekstremt begrænsede produktion, Storebros anerkendte håndværk, de klassiske linjer og de omfattende renoveringer gør dette til en helt særlig båd. Her får den kommende ejer muligheden for at overtage en sjælden og velholdt skandinavisk klassiker med masser af historie, karakter og sjæl – og samtidig en båd, der er klar til at blive brugt og nydt på længere sejladser. En unik mulighed for den kvalitetsbevidste sejler og samler, som søger noget ud over det sædvanlige. Kontakt Yachtbasen for aftale om besigtigelse. Se alle billeder og mere information om denne både på: https://www.yachtbasen.com/product/motorbaade-2/storebro/sku-106-6201026/

Specifikationer

Materiale / Målestok

Materiale

Glasfiber

Længde

12,20

Bredde

3,70

Vægt (kg)

12000

Dybgang

1,10

Motor / teknisk information

Motor

Volvo Penta Tamd 63P-A

Motor placering

Indenbords

Brændstof

Diesel