Our server will be updated in 5 min., sorry for the bump and inconvenience.

Tilbage Lignende Sejlbåd

Nordship 32

HOVEDRENOVERET MOTOR * AGTERKAHYT * CENTERCOCKPIT

  • Årgang 1985, Sejlbåd til salg
  • Nordjylland, Danmark

235.000 DKK

Nordship 32 Sejlbåd 1985, med Volvo Penta 2003 motor, Danmark Videoer
Send E-mail

Yachtdreams ApS - Din Danske Bådmægler / Your Danish Yacht Broker

  • Ebeltoft Skudehavn & Sæby Havn, Danmark
  • Tlf. +45 21 700 952

Beskrivelse

  • DA
  • EN
  • SV
  • NL
  • DE

HOVEDRENOVERET MOTOR * STOR AGTERKAHYT * CENTERCOCKPIT Se komplet beskrivelse, foto og video på: www.yachtdreams.dk https://yachtdreams.dk/b-de/4272-nordship-32 • Fremtræder i det store og hele pæn og velholdt. • Motor hovedrenoveret i 2023 af ejer, som er mekaniker. • Tidløs klassiker. Her er muligheden for en erhverve sig en dejlig centercockpit båd med flotte linjer. Hun er bygget på det kendte danske Nordship værft, som dengang og i dag bygger fremragende både. Skibet er solidt udført med stabilitet og sikkerhed for øje. I en Nordhsip 32 kommer man trygt rundt alle steder også på de længere ture. På forskibet ses navnet : "BEMIMA" INDRETNING OG KOMFORT Man går ombord via et stort og dejligt bovspryd udført i teak og rustfrit stål. Herfra fortsætter man over det ganske ryttelige dæk til centercockpittet midt i båden. Skibet sejles her fra en ganske høj position, med et dejligt overblik og et rigtigt fint udsyn gennem ruderne i det faste vindspejl. De er helt klare og udført i hærdet glas. En helt klar fordel under sejlads, og en stor behagelighed når skibet ligger for anker eller i havn. Her er altid læ for vinden, samtidigt med at man har frit udsyn. Der er uforstyrrethed i et centercockpit som her, og tilsvarende får man også ro og privatliv i den ugenerede agterkahyt. Selv om båden kun er 32 fod, er agter kahytten så stor og venlig, at de fleste nok vil bruge den som ejerkahyt. Her er god plads til to voksne. Køjelængde er 2 meter, og samtidig er der fornuftig plads også i højden. Nede om læ og ude i forskibet mødes man af et helt klassisk interiør i teak og mahogni træ. Det er kombineret med pæne lyse lofter og lyse hynder overalt. Forkahytten er mest til et par store børn, da køje længden her er begrænset til 175 cm. Når det ikke rækker, kan der reddes yderligere to senge op i salonen, hver på 195 cm. Salonens ståhøje spænder fra 195 cm til 180 cm, hvor den er lavest. Det giver plads nok til de fleste. Stuveplads er der ganske meget af - ikke mindst oppe i cockpittet - hvor der er dybe kistebænke i begge sider. TEKNIK Der findes både elektrisk ankerspil og autopilot til manøvrering og nem sejlads. Der er naturligvis også oliefyr og varmt vand så de væsentligste komfortbehov er dækket. Pantryet er med nyere køleskab med frys, og i det hele taget er der god plads til madlavning med gaskomfur og ovn. STAND OG VEDLIGEHOLD Skibet fremtræder rigtigt pæn og rent oppe på dækket og i cockpittet. Her får man straks det gode indtryk. I forskibet nede om læ ser man brugsspor der afspejler skibets alder. Her er træværkets overflader ikke nye længere. Vil man visuelt have træværket op at stråle igen, vil der være et stykke arbejde i det. Tager man den opgave på sig, kan der også blive rigtig flot igen nede om læ. Alternativt kan man vælge at se på det som patina, og blot lade det være som det er. Det har ingen funktionel betydning. Lugerne i dækket står rigtig flotte, mens vinduerne i salonen har kendt bedre dage. Vinduesglasset her kalder snart på en udskiftning, omend de naturligvis fungerer og er tætte. De er ikke lavet af glas, men er formentlig af plant polycarbonat. Derfor er det overkommeligt at udskifte dem med nye, uden de store omkostninger. Gør man det, hæves standarden om bord væsentligt. Motoren er den originale Volvo Penta. Umiddelbart efter nuværende ejers overtagelse i 2023 blev den taget ud og hovedrenoveret fra A til Z. Renoveringen er udført af ejeren selv, som er mekaniker af uddannelse. Motoren blev total adskilt, cylinder forringer honede, nye stempelringe, nye lejer samt ventiler slebet og justeret. Man kan derfor forvente god og sikker motorsejlads i mange år. Motoren er i øvrigt ferskvandskølet og har altid været det. Sprayhooden fremstår rigtig pæn med fine vinduer. Cockpitteltet er tilsvarende i pæn stand, dog bærer vinduerne i teltet præg af at være brugt. De kan udskiftes på sigt for få penge. Lazyjack'en er også rigtig fin. Sejlene er fra 2003 - brugbare, men ikke nye. Brændstof- og ferskvanstanke blev renset helt i 2023 og er holdt rene siden. De 4 instrumenter over salon og 2 af instrumenterne nede om læ er ikke tilsluttede. Tilsvarende med motorinstrumenter i cockpit. Det vides ikke om de kan bringes til at fungere. Der bør derfor måske kalkuleres med nye instrumenter og måske ny ledningsføring til dem. Under vandlinjen fremstår Bemima pæn og er senest bundmalet forår 2025 VELKOMMEN OM BORD Sælges kun fordi ejerne nu skifter tilbage til motorbåd, efter nogle år med Nordshippen. Hun ligger søsat parat til besigtigelse, hurtig overtagelse og sommerferie. Giv gerne et kald for yderlige info og eventuel fremvisning. Se komplet beskrivelse, foto og video på: www.yachtdreams.dk https://yachtdreams.dk/b-de/4272-nordship-32 Venlig hilsen Bjarke Sonnichsen Yacht Dreams

Specifikationer Udstyr

Materiale / Målestok

Materiale

Glasfiber

Længde

10,50

Bredde

3,50

Vægt (kg)

5350

Dybgang

1,60

Motor / teknisk information

Motor

Volvo Penta 2003

HK

29

Motor årgang

1985

Motor antal

1

Motor placering

Indenbords

Brændstof

Diesel

Drivaksel

Sejldrev

Kølesystem

Ferskvand

Generel bedømmelse

Skrog og Køl

Motor

Kahyt

Mast og sejl